Unge ser anderledes på kulturelle ressourcer end ældre

Af Charlotte Tybjerg Sørensen, kommunikationsmedarbejder
Foto: Colourbox

Hvad anser unge mennesker som kulturelle ressourcer og går de op i dem? Det er spørgsmålet, som Mike Savage, London School of Economics and Political Science, Magne Flemmen, Universitetet i Oslo og Annick Prieur, leder af forskningsgruppen CASTOR har undersøgt og sat ind i en teoretisk kontekst. Mike Savage blev i øvrigt udpeget som æresdoktor ved Aalborg Universitet i 2022.

- Vi vil gerne se på dynamikken i moderne kulturel kapital ved at undersøge, hvad unge mennesker opfatter som kulturelle ressourcer, siger Annick Prieur.

Med udgangspunkt primært i norske studier, samler de tre op på, hvordan unge mellem 15 og 30 år opfatter kulturel kapital, og hvilken betydning unges kulturforbrug har.

Kulturel kapital som intern markør

- Vores gennemgang af forskellige studier tyder på, at kulturel kapital i højere grad bliver en intern markør, hvor privilegerede unge over for jævnaldrende såvel som overfor forældre og myndigheder markerer, at de ved, hvordan de skal ”spille spillet” selv, mens de søger at nedtone deres privilegier over for et bredere publikum. De ønsker ikke at fremvise deres kulturelle kapital, men kommunikerer deres smag og kompetencer på mere diskrete måder siger Annick Prieur.

Derudover er der også en økonomisk dimension i forhold til de ældre generationer: De unge har ikke samme økonomiske midler som dem, men kan markere sig på andre måder.

- Unge kan så understrege andre aspekter af kulturel kapital, f.eks. åbenhed over for forskellige kulturelle genrer, digitale kundskaber, identitetspolitiske holdninger osv., hvor den rå købekraft ikke har betydning. Og på den måde kan de fremvise en form for kulturel beherskelse over ældre generationer, siger Annick Prieur.

Så de unges syn på kulturel kapital udfordrer de ældre generationer. Men samtidig vise de unge fra privilegerede familier med deres præferencer og deres ’insider’-koder, at de adskiller sig fra unge med mindre privilegeret baggrund og dermed positionerer sig selv som ’well prepared inheritors’ – velforberedte arvinger.

- Konklusionen er, at den kulturelle kapitals uligheder fortsætter, dog måske i en mindre åbenlys og synlig form. Derved viser vi, at den franske sociolog Pierre Bourdieus tilgang til sociale forskelle fortsat har relevans, men indholdet i, hvad der betragtes som kulturel kapital, bør opdateres, når nye generationer kommer til, siger Annick Prieur.

Distinctions in the making: A theoretical discussion af youth and cultural capital er netop blevet publiceret i det meget anerkendte videnskabelige tidsskrift, The British Journal of Sociology.

Fakta:

Kapitalformer – begreb lanceret af den franske sociolog og antropolog Pierre Bourdieu (1930-2002)

Kapital/økonomi i menneskeligt samvær handler ikke kun om penge; økonomi er alt det, som har at gøre med andre menneskers anerkendelse af et menneske.

Tre former for kapital:

• Økonomisk: Adgang til penge og materielle goder
• Kulturel: Omfatter dannelse og sproglige kompetencer
• Social: Værdi, man har i kraft af sit sociale netværk eller gennem medlemskab af en specifik gruppe