Nyhed
Podcasts: Borgerinddragelse i beskæftigelsesindsatserne i praksis
Lagt online: 18.09.2020

Nyhed
Podcasts: Borgerinddragelse i beskæftigelsesindsatserne i praksis
Lagt online: 18.09.2020

Podcasts: Borgerinddragelse i beskæftigelsesindsatserne i praksis
Nyhed
Lagt online: 18.09.2020
Nyhed
Lagt online: 18.09.2020
I to podcasts undersøger Helle Schøler fra NB Beskæftigelse, hvordan det arbejde opleves fra funktionslederens og to medarbejderes perspektiv i Ungeguiden i Silkeborg. Læs og lyt også til lektor Merete Monrad, som fortæller om borgerinddragelse fra et forskningsperspektiv.
I den første podcast fortæller funktionsleder Pia Ulrich-Hansen om, hvordan hun giver medarbejderne plads til arbejdet med borgerinddragelse. I Ungeguiden har omkring 700 unge mellem 15 og 30 år deres gang. Pia siger om sin lederrolle i forhold til medarbejderne, som har den direkte kontakt med de unge: "Jeg er enormt bevidst om, hvad det er for et rum, jeg giver mine medarbejdere, og jeg er enormt bevidst om, hvad det er for et rum, jeg selv har til at bedrive ledelse i. Det betyder, at når vi arbejder med en tillidsdagsorden, så er det hundrede procents tillid til det rum, de skaber med de unge."
Lyt til interviewet med Pia Ulrich-Hansen
I den anden podcast fortæller de koordinerende sagsbehandlere Randi Kudsk Olsen og Jesper Rømer om Ungeguidens forsøg på at inddrage unge med diagnoser så meget som muligt i en plan, der skal føre til uddannelse eller beskæftigelse. Men ifølge Randi er det, når det omvendte sker, og de unge inddrager sagsbehandlerne i deres liv, at noget for alvor lykkes. Randi og Jesper giver et indblik i, hvilke udfordringer de oplever i deres arbejde med at inddrage de unge, og hvad de tager med sig fra deres samarbejde med forskerne i CUBB.
Lyt til interviewet med Randi Kudsk Olsen og Jesper Rømer