Oversvømmelser og klimaforandringer set fra mænds perspektiv
Hvordan oplevede mænd i Danmark konsekvenserne af stormflod i 2023 og de brud med hverdagslivet, som fulgte i kølvandet? Ses stormfloden 2023 som forbundet til globale klimaforandringer? Eller fylder klimaforandringerne mere i mediebilledet end i hverdagen?
Ph.d.-projektet er en kvalitativ undersøgelse af måder at forholde sig til stormfloder, klimaforandringer og den grønne omstilling blandt mænd ved Danmarks stormflodsramte kyster.
Jeg undersøger mænd i Danmark, fordi vi mangler beretninger om, hvordan mænd reagerer på både kritiske situationer, som stormfloden, og hvordan mænd i Danmark oplever den grønne omstilling i deres hverdagsliv.
Danske spørgeundersøgelser peger på, at mænd er mere optimistiske omkring teknologiske løsninger og mindre optimistiske omkring betydningen af Danmarks indsats, end kvinder. Jeg leder efter de historier og fortællinger, som ligger bag disse forskelle.
Gennem individuelle interviews, walk-along interviews og fokusgrupper, forsøger mit projekt at belyse mænds individuelle og gruppebaserede reaktionsmønstre på den måde som stormfloderne manifesterer sig ved de danske kyster sideløbende med at den grønne omstilling ad flere omveje får effekter på hverdagslivet.
Overordnet ønsker jeg at være med til at skabe en større forståelse af, hvordan hverdagspraksisser, normer, emotioner, køn, klasse, polarisering og konflikt spiller ind i den grønne omstilling; herunder pege på, hvordan nogle af disse forhold måske er unikke, når man identificerer sig som mand i et land som Danmark.
Mit projekt er en del af forskningsprojektet ’Masculinities in Green Transition’, som ledes af lektor Stine Thidemann Faber og professor Jonatan Leer. Projektet i sin helhed undersøger den måde som maskulinitet(er) i Danmark spiller sammen med måder at forholde sig til klimaforandringer og den grønne omstilling.
Forskningen – særligt den fra anglo-amerikanske lande - har nemlig længe peget på en kønsforskel, hvor mænd systematisk rapporterer mindre bekymring omkring klimaforandringer, lavere ambitioner på den politiske front, større tendens til at fornægte videnskaben om menneskeskabte klimaforandringer, mindre villighed til at ændre hverdagspraksisser og større co2-udledninger fra privatforbrug. Denne forskel er blandt andet blevet forstået med henvisning til traditionelle maskulinitetsidealer om dominans over naturen, undertrykkelse af sårbarhed, opvurdering af rationalitet og stoicisme samt en generel ’resistance to change’ (Milnes og Haneys, 2017). Idealer, som måske kan være med til at skabe modstand mod den grønne omstilling.
Men spørgsmålet er, hvordan samspillet mellem maskulinitet(er) og klimaforandringer mon forholder sig i et land som Danmark. Et land som sammen med andre Nordiske lande ofte beskrives som progressivt på kønsfronten. Et land, hvor flertallet betragter klimaforandringer som den største globale udfordring i vor tid og udviser gennemgående accept overfor politiske reguleringer i den grønne omstillings navn. Men også et land som, efter eksisterende forskning og spørgeundersøgelser at dømme, måske alligevel huser den føromtalte kønsforskel i klimaengagement.
Kontakt