Køns- og maskulinitetsforskningen har i det seneste år klarlagt, at mænds betingelser i dag ofte er præget af modsatrettede maskulinitetsidealer – dvs. forskellige opfattelser af, hvordan det er at ’være en rigtig mand’. Projektets overordnede tese er, at disse ambivalenser er særligt fremtrædende inden for forsvaret. Forskning viser, at en del af det militære fællesskaber stadig formes af traditioneller idealer om stoicisme, fysisk overlegenhed, dehumanisering af fjenden, og konkurrence, mens ’hjemmefronten’ er præget af moderne maskulinitetsidealer, der lægger vægt på ligestilling, forældreskab og involveret faderskab.  Projektet ønsker at klarlægge, hvordan disse modsætninger konkret udfolder sig for udsendte soldater og hjemvendte veteraner.

Projektet sætter indledningsvis fokus på de idealer, som soldaterne trænes i inden udsendelse. Herefter foretages der to dybtgående empiriske undersøgelser. Den første fokuserer på de mandefællesskaber, der etableres på udsendte missioner. Hvad er indholdet i disse fællesskaber og hvorfor har nogle tidligere udsendte soldater vanskeligt ved at forlade disse fællesskaber efter endt tjeneste? Den anden undersøgelse fokuserer på udvalgte veteraners livshistorie og hverdagsliv. Fokus er her på opvækst og ungdom med særlig vægt på normer og praksis i forhold til maskulinitet (’rigtige måder’ at være dreng/mand på) samt ikke mindst på de idealer og forventninger, som veteranerne selv har og mødes med ’på hjemmefronten’ i forhold til ligestilling og et engageret faderskab. Det er projektets grundlæggende forventninger, at veteranerne oplever store modsætninger og ambivalenser i forhold til de forskellige forventninger, som der stilles til deres manderolle.