Tekst: Alice Damgaard Sprotte, Kommunikation og Public Affairs
Foto: Jonatan Steengaard, Social- bolig- og ældreministeriet

Autistiske voksne med flere diagnoser end autisme risikerer ikke at få den hjælp, de har brug for fra det offentlige – hverken for deres autisme eller deres andre problemer. Det skyldes, at de har brug for en behandler med såkaldt dobbeltekspertise, altså en psykolog der både ved noget om autisme og om den psykiske lidelse, der kræver behandling. Det kan være angst, PTSD eller senfølger efter seksuelle overgreb i barndommen. De autistiske voksne har brug for specialiseret psykologbehandling, men ender ofte med at betale for det selv.

 ”Kommunerne må gerne afvise at betale for specialiseret psykologbehandling, da det er en sundhedsydelse. Sundhedsvæsenet kan så omvendt sige, at det er kommunerne, der skal hjælpe, da autismen går for at være et handicap. Når du er handicappet, så er det kommunen, der skal bevilge hjælp. Begge sektorer peger på hinanden og på lovgivningen. Det betyder, at mennesker med autisme og andre diagnoser kommer i klemme i systemet og ikke får hjælp,” fortæller Janni Lund Christensen.

Hun har skrevet specialet ”I frit fald” fra kandidatuddannelsen i Socialt Arbejde på Aalborg Universitet, der nu vinder 2. pladsen i en årlig prisopgave på socialområdet uddelt af Social- Bolig- og Ældreministeriet.

Usikkert hvem der har ansvaret

I specialet har hun blandt andet set på afgørelser fra Ligebehandlingsnævnet og Ankestyrelsen, hvor autistiske voksne med senfølger efter seksuelle overgreb i barndommen har klaget over afslag på psykologisk hjælp. Kommunerne har ansvaret på socialområdet, mens sundhedsvæsenet har ansvaret for behandling.

De autistiske voksne bliver klemt i de to sektorers usikkerhed om, hvem der egentlig har ansvaret for at tilbyde den rette hjælp. De er med Janni Lund Christensens ord ’i frit fald’ mellem systemer og lovgivning og får ikke den hjælp i det offentlige, de har brug for.

Hun har selv baggrund som socialrådgiver i psykiatrien, hvor hun sammen med patienterne har søgt om specialiserede psykologforløb i kommunen. Så hun kender til de problematikker, der opstår, når ’kasserne’ ikke passer til mennesker og deres behov, og det gav hende lyst til at fordybe sig i det i sit speciale.

Janni Lund Christensen er meget stolt over at modtage prisen, men hun mener også, at der er brug for en forandring på området, så flere får den hjælp, de har brug for. Ikke mindst fordi flere får en autisme-diagnose. Hun har fået indblik i, hvad der faktisk kan hjælpe.

”Når der en, der koordinerer det tværsektorielle samarbejde, så er det lettere at finde fælles løsninger – det kan sikre, at sektorerne forstår hinanden – og hvordan de kan hjælpe dem med behov for specialiserede psykologforløb,” forklarer hun.

I dag har kommunerne mulighed for at tilbyde midlertidigt forebyggende indsatser. Det kunne være kurser, der højner selvforståelsen – og giver redskaber til, hvordan man håndterer sin autisme i hverdagen. Det gør nogle enkelte kommuner brug af. Derudover bør sundhedssektoren i højere grad være gearet til at tilbyde specialiserede psykologforløb, , så de autistiske voksne – og andre -  får lige ret til samme behandlingsmuligheder.

Sidst men ikke mindst mener hun, at flere mennesker med handicap bør klage over forskelsbehandling til Ligebehandlingsnævnet, når de får afslag på et specialiseret psykologforløb. Det kan være med til at sætte fokus på, at der er et problem, der skal findes en løsning på.